Totemdyrene

Disse fantastiske dyr, der er meget udbredt i Hérault-dalen, har en privilegeret plads under religiøse fester og andre kulturelle begivenheder.

Eventyr og legender

Historien om disse dyr stammer direkte fra middelalderens legender. På den måde har de fået værdi af orakel eller dårligt varsel. For eksempel spiser Pinet-larven rask vinblade og symboliserer vinbøndernes plage. Men andre totemdyr inkarnerer det gode. Det er tilfældet for Gignac-æslet, der er berømt for at have reddet landsbyboerne fra sarracenernes natlige plyndringstogter. Når det handler om tudsen Bassan, hvis vigtigste funktion var at fodre en indbygger, der var faret vild og sultede i en uvejrsnat, siger legenden, at den aldrig holdt op med at kvække fra maven hos den, der havde slugt den!

Sjove dyr

Deres form er sommetider meget fri og fantasifuld, ligesom deres farve. Det drejer sig som oftest om en konstruktion af træ, dækket med farvet lærred. Indeni gemmer bærerne sig og får dyret til at gå frem i takt med deres humør og musikken. Sommetider er det bedst ikke at komme i vejen for dem!

Kamelen fra Béziers

Oprindelsen er forbundet med legenden om Sankt Aphrodisius. Han bliver betragtet som den første biskop i byen og kom fra Egypten på ryggen af en kamel i det 3. århundrede. Efter martyriet blev gemsen betroet til en af byens stormænds beskyttende pleje. Da dyret døde, konstruerede indbyggerne en maskine af træ, som skulle køre rundt i byen hver den 28. april (Saint-Aphrodise). I løbet af middelalderen blev denne tradition anset for alt for hedensk og opgivet. Under revolutionen blev gemsen brændt som alle andre feudale symboler. Der skulle gå helt til 1895, før kamelen (med én pukkel!!) genopstod af asken for at fortsætte sin skæbne.

Æslet fra Gignac

I middelalderen boede der i Gignac et meget lille æsel. Det var til grin i hele landsbyen på grund af sin lille størrelse. Det var ikke desto mindre tappert og modigt. Det så meget, at det en aften alarmerede hele landsbyen med sine energiske spark. På den måde lykkedes det æslet at jage de saracenske røvere, der belejrede Gignac, bort. Siden den nat har det lille æsel Martin været landsbyens symbol.

Føllet fra Pézenas

Under korstogene gjorde Ludvig den 8. holdt i den smukke by Pézenas. Da hans hoppe var syg, besluttede han at efterlade den hos landsbyens beboere, til han kom tilbage. Efter lange måneders korstog kom kongen tilbage til Pézenas og opdagede til sin store overraskelse, at hoppen var i live… men også, at den havde født et pragtfuldt føl. For at takke byens stormænd for den gode pleje, de havde givet hoppen, lod Ludvig den 8. udføre et føl i træ. Lige siden har føllet deltaget i byens fester.

Oksen fra Mèze

Historien om oksen fra Mèze stammer fra år 59 efter vores tidsregning. En fattig familie, der kom fra omegnen af Béziers, slog sig ned ved bredden af Thau-søen (Étang de Thau). Denne familie levede af fiskeri i søen, men også af landbrug, hvor de fik hjælp af et par okser. Fordi denne familie slog sig ned, begyndte den bydannelse, som var oprindelsen til havnebyen Mèze. Men desværre døde den første okse, og den blev fulgt af den anden. Det blev besluttet at konservere huden af den sidste, som helt klart var den smukkeste. Skindet blev så gemt som et relikvie, bredt ud over en træmannequin.

Geden fra Montagnac

Hen imod år 1200 led konsulen af Montagnacs kone af en mærkelig sygdom, som ingen læge kunne helbrede. En dag kom der til landsbyen en glad mand iklædt laser og ledsaget af en køn hvid ged. Indbyggerne var hurtige til at spørge ham, hvorfor han var i så godt humør. Manden fortalte så, at mælken fra hans ged var magisk og kunne helbrede alle sygdomme. Konsulen af Montagnac lovede en stor belønning til vagabonden, hvis han kunne helbrede konen. Manden gav geden til konsulen på den betingelse, at den kun måtte fodres med vinranker og druer, for at kunne beholde de mirakuløse kræfter i mælken!

Andre totemdyr fra Hérault