0

Smagen af sommer

Om sommeren har hver eneste destination i Languedoc noget, der vil forføre
alle dine sanser og vække gourmand-siden i dig.

Languedoc har "smag". Området bugner af regionale produkter, der er rige og fulde af kontraster: fisk og skaldyr fra havet, friske, velduftende frugter, vinbøndernes muskatvin. Her er lejligheden til at opdage produkter, der til sammen udgør et fuldt måltid med unik smag.

Marché - Hérault, le Languedoc © C. Dupuis - OT Marseillan

Tielle fra Sète

Tielle Sétoise © J.Debru

Tielle fra Sète er et gastronomisk monument fra Sète, der er en kulinarisk arv fra den italienske kultur, hvorfra den blev indført af italienske indvandrere fra Amalfikysten i det 18. århundrede. Opskriften er enkel: en tærte med to slags blæksprutte i små stykker og kogt i en letkrydret tomatsauce. Det er et let måltid for folk fra Sète i løbet af dagen, som mellemmåltid, som appetitvækker med en hvid Picpoul de Pinet eller som forret med salat til søndagsmiddagen. Overalt i byen sælger "tielleries" små og store modeller
på alle tider af døgnet.

Små patéer fra Pézenas

Petits pâtés from Pézenas © J.Debru

Med form som en spole er denne lille bolle farseret med fårekød med brunt sukker. Den lille sukker-salte paté serveres varm som forret eller en gang imellem som dessert. Den originale opskrift stammer fra det 18. århundrede og tilskrives den indiske kok Lord Robert Clive, der modtog mange gæster
på sit slot nær Pézenas.

Muskatvin fra Frontignan

Sweet wine perfect as an aperitif © OT Intercommunal St -Guilhem / Vallée de l'Hérault

Frontignan har været kendt for sin søde muskatvin siden romertiden. Den kommer fra en vinstok alene, Muscat de Frontignon, og den kendes på sin guldgule farve og duften af saftig hvid frugt. Når den drikkes ved 12º, er denne naturlige vin ideel som aperitif, men den er også en god ledsager til foie gras, blåskimmelost, desserter med mørk chokolade eller frisk frugt. Jo ældre muskatvinen bliver, desto mere nærmer den sig honning og honningkage (gammel portvin). Det er et produkt til at gemme, køb den i dag og drik den til dine oldebørns bryllup! Den fejres hvert år den 3. søndag i juli under Festival du Muscat i Frontignan. Andre kvalitetsprodukter findes i Lunel og i Minervois i Saint-Jean-de-Minervois.

Melon og andre frugter

Melons of Languedoc © Photothèque Hérault Tourisme - Julie Noclercq

Abrikoser, ferskner, blodferskner, nektariner, vandmeloner... Når vi har den varme periode, findes der ikke noget bedre end friske, duftende frugter. Melonen, der dyrkes i Mauguio og overalt i Languedoc,
er én af sommerens delikatesser med sin delikate duft.

Cèbe (søde løg) fra Lézignan

Onions from Lézignan © Mairie de Lézignan La Cèbe

 

Cèbe er mild som brød. Dette flade, lysegule løg fra Lézignan-la-Cèbe er især berømt for sin mildhed. Den kan tilberedes rå i en salat, bagt i en tærte, en omelet eller endda farseres. Den høstes i begyndelsen af sommeren og sælges på markederne indtil september. 

Tun og sardin

Sardines of Languedoc © Photothèque Hérault Tourisme


Tunen fra Middelhavet værdsættes af de største gourmeter. Tunfiskeriet er underlagt kvoter. På grillen skal den være nyfanget, så den er rå inden i. Når det drejer sig om sardinen, blev denne lille fisk med den sølvfarvede bug allerede fisket i antikken. Med en meget tilgængelig pris er den fortrinlig i en sardinade, almindeligt grillet eller på et knippe af drueranker.

Juridisk meddelelse: Misbrug af alkohol er farligt for helbredet. Bør nydes med mådehold.

Book
online !

Se her hvilke muligheder der er for overnatning i Hérault og reserver dit ophold online

Ok

Når du klikker rundt på denne website, accepterer du brugen af cookies med henblik på at indsamle informationer til statistiske formål, at tilbyde dig tjenester og tilbud som svarer til dine interesser, at tilbyde dig deletjenester og optimere brugeroplevelsen af websitet. Klik her for at få mere at vide om beskyttelse af personlige oplysninger og indstillinger af din browser.